Vuggeriet:

I vuggeriet er vores ambition at skabe læringsmiljøer, hvor alle børn kan være med, hvor alle børn er en betydningsfuld del af fællesskabet, og hvor alle børn kan lykkes. Det er i fællesskabet, hvor det enkelte barn - i relationen og i samspillet med de andre børn og vi som pædagoger - gør sig erfaringer om sig selv, om andre og om alt det, der er omkring dem. I vores arbejde med læringsmiljøer, er både vores fysiske rammer, vores indretning, hvordan vi planlægger, strukturerer og udfører de pædagogiske aktiviteter, samt vores pædagogiske tilgang, af stor betydning for de erfaringer som børnene gør sig.

Vores erfaring har vist os, at det er i de små grupper og mindre børnefællesskaber, at vi kan skabe læringsmiljøer, hvor børnene trives og får de bedste forudsætninger for udvikling. Således har vi en struktureret tilgang, når vi planlægger børnenes dag i Vuggeriet med udgangspunkt i, at alle børn skal være en del af en mindre gruppe, hvor tid, mulighed for fordybelse og nærvær er i fokus. Grupperne og aktiviteterne sammensætter og justerer vi løbende ud fra vores kendskab til det der har værdi for børnegruppen, det enkelte barns forudsætninger, børnenes alder, kompetencer og de fysiske rammer.

I vores indretning er vi bevidste om at skabe legemiljøer, hvor rammerne og forventningerne til legen er overskuelig for børnene, dette gælder ude såvel som inde. Her kan børnene undersøge og være nysgerrige og lege. I vores indretning søger vi at favne lege, der rummer forskellige elementer. Således rummer vores legemiljøer både mulighed for at børnene kan konstruere, dramatisere, lege rollelege og bruge deres kroppe. Vi har skabt rum for stille fordybelse, den parallelle leg, gemme-, sanse- og sanglege. I indretningen af læringsmiljøer har vi lagt vægt på, at gennemgangsrum skaber rum for aktiviteter i højt energiniveau, idet de bedste tåler forstyrrelser. Det er i disse læringsmiljøer, hvor vi f.eks. bygger motorikbaner; kravler, løber og hopper. I andre rum i Vuggeriet har vi skabt miljøer for aktiviteter og lege i et lavere energiniveau og som er mere sårbare for afbrydelser. Det er f.eks. her vi læser og skaber fortællinger sammen.

Vores rolle som pædagoger er til dels at støtte op om og skabe rum for de spontane børneinitierede lege, såvel som at igangsætte og facilitere aktiviteter, hvor børnene øver sig i at have fælles opmærksomhed og være sammen om noget. Vi eksperimenterer, er nysgerrige og undersøgende sammen med børnene, for derigennem at styrke deres kreativitet, fantasi og forudsætning for læring.

Børnehaven: 

I børnehaven arbejder vi bevidst med at skabe læringsmiljøer gennem hele barnets dag. Vi har i løbet af ugen tilrettelagt en fast struktur og rutiner i faste rammer, som udmøntes af de enkelte  pædagoger ud fra den aktuelle børnegruppe og dagsform. Det er vores opfattelse, at det er i den tilrettelagte hverdag, at voksne har plads og ro til initiativer og spontanitet. Ingen børn er ens, men mange trives ofte i faste rutiner. De faste rutiner er genkendelige for børnene og skaber ro og overskud til læring og udvikling. Set fra et børneperspektiv er det vigtigt at kunne vide, hvordan dagen forløber.  

På de enkelte stuer har vi fokus på børneperspektivet, plads til børns initiativer, deltagelse i børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter, samt spontane aktiviteter. Vi voksne følger børnenes initiativer og hjælper dem videre ved f.eks at stille ting/redskaber til rådighed, ved at inspirere til videre leg eller ved at intervenere i relationer og evt. konflikter. Gennem vores struktur sikrer vi også et rum for et læringsmiljø om eftermiddagen.

Vi er bevidste om balancen mellem medarbejdere, der tilbyder aktiviteter, medarbejdere, der er til stede og er den trygge base, medarbejdere, der griber nuet samt medarbejdere, der løser praktiske opgaver. 

Legens betydning for barnets udvikling kalder på en særlig opmærksomhed. Vi tilrettelægger vores dag, så der er plads til leg i dens mange forskellige former. Vi giver plads til børnenes egen "frie" leg, men planlægger også stunder, hvor der er plads til voksenstøttet leg. hvor vi er opmærksomme på vores positioner. Nærværende voksne er vigtige for barnets tryghed og dermed frihed til at lege. Dette er især vigtigt på vores store udeareal/legeplads. Vi bruger vores udeareal/legeplads som et primært læringsmiljø, hvor der er et stort spillerum i forhold til børns egne lege. Det ligger i legens natur, at lege både kan være sjove, alvorlige, hemmelighedsfulde og tæt på grænseoverskridende - og her er det særlig vigtigt, at vi voksne er tilgængelige og at børnene har tillid til, at de kan få og bruge vores hjælp. Udeliv skaber også gode rum for vokseninitierede lege og fælles aktiviteter som f.eks. træ-værkstedsaktiviteter, naturværksteder, praktiske opgaver og fællesskabslege som “Gemme” og “Hr. Løve”.

Vores skov er et ganske særligt læringsmiljø. Her er stor mulighed for fordybelse med at finde dyr eller i leg. Skoven skærper børnenes sanser og opmærksomhed med førstehånds oplevede sanseindtryk. Leg og ophold i skov og natur synes at styrke børns kognitive evner, deres grov- og finmotorik, deres fantasi og deres legerelationer. I vores skov er der plads til at bygge huler, gå på opdagelse, finde hemmelige steder, gemme sig lidt og være usete. Her er ro til, at man kan mærke sig selv og få oplevelsen af at være alene i naturen. En oplevelse, som i vores tider ikke længere er mange børn forundt. Barnet kan måske også opleve selv at føle, at det er blevet væk - og selv må finde sin vej tilbage. Heldigvis er skoven ikke større end, at man hurtigt vil blive opdaget af en voksen eller en børnehave kammerat.

Forskning og vores egne erfaringer viser, at børn trives og udvikler sig bedst i små børnefællesskaber. Vi er selvfølgelig opmærksomme på, at børnene også kan begå sig i større forsamlinger og fællesskaber. Men for at skabe størst mulig trivsel og mulighed for fordybelse, skaber vi så ofte som muligt mindre grupper. Her bliver hvert enkelt barn set og den voksne har mulighed for at skabe et læringsmiljø, som er skræddersyet og tilpasset de enkelte børn og hvor der er bedst mulig deltagelse for alle. De små grupper giver den voksne mulighed for at være tæt på barnet og styrke kendskabet og relationen. Pædagogen ved hvordan det enkelte barn trives og hvad der er zone for nærmeste udvikling (ZNU) samt hvordan barnet bedst muligt støttes. Vi har således mulighed for at mærke, om vi skal være foran, ved siden af eller bagved barnet.